aura af renhed

Han har en aura af musik, han synger for mig, hvad han kan lide, når vi er i vores lille hytte. Den har en aura af kærlighed, så ingen ser, når krammet er budskabet om den uskyldige forbindelse. Han har en aura af renhed, som om Gud havde parfumeret ham med Zamzam-vand.

Han har en aura af ærlighed, ærlighed gør ikke ondt. Han har en aura af tårer, han græder meget til mig, og hans små fingre tørrer hans søvnløse øje.
Han har en aura af tristhed, og han kan ikke leve uden den, som om sorgen lurer omkring mig som en fe, der har forvildet sig til sin ensomme skov.

Han har auraen af ​​en hvid lilje, jeg vander den hver gang han græder.
Den har en tabt aura, som jeg finder i kælderen, når jeg mister den.
Og han har mig.
En aura af evig overlevelse, jeg vender og drejer, hjemlandet vender, nostalgien cirkler, og sjælen svæver i luften.