Verdens første robot med en hjerne

Verdens første robot med en hjerne

Japanske forskere har skabt en robot med neuroner, der ligner dem i den menneskelige hjerne, dyrket i et laboratorium for at lære den at "tænke som mennesker."

Under eksperimenter på University of Tokyo blev det kompakte robotkøretøj på hjul, lille nok til at passe i håndfladen, placeret i en simpel labyrint, rapporterede Daily Mail.

Robotten forbandt et netværk af hjerneneuroner, der var vokset fra levende celler, og da disse kunstige neuroner blev elektrisk stimuleret, ramte maskinen sit mål - en sort cirkulær boks. Hver gang robotten drejede i den forkerte retning eller kørte ind på en forkert vej, ville neuronerne i cellekulturen sætte sig fast med en elektrisk impuls for at få den tilbage på sporet.

Eksperimenterne, der er beskrevet detaljeret i et nyt forskningspapir offentliggjort i Applied Physics Letters, er ifølge forskerne et stort skridt fremad i bestræbelserne på at lære robotter intelligens, især da det er første gang, at intelligens er blevet "lært" for en robotrobot, der bruger neuroner dyrket i laboratoriet fra celler, levende.

I deres papir udtalte forfatterne: "Vi udviklede et lukket sløjfesystem til automatisk at generere et sammenhængende signal fra et levende, aktivt neuralt netværk og legemliggjorde netværket ved hjælp af en mobil køretøjsrobot. Når robotten ramte forhindringer, eller når dens mål ikke var inden for 90 grader foran den, blev elektrisk stimulation fra en elektrode påført gitteret. Robotten kan med succes nå sit mål på fire forskellige områder."

Kunstige neuroner dyrket fra levende celler tjente som robottens "fysiske depot" til beslutningstagning.

Under eksperimentet blev robotten fodret med interne balancesignaler for effektivt at fortælle den, at alt var ved at planlægge, og at den gjorde fremskridt mod målet.

Men hvis robotten støder på en forhindring, bliver denne balance forstyrret af forstyrrelsessignaler, hvilket får robotten til at vibrere og nulstille.

Under eksperimenterne blev robotten kontinuerligt tilført statiske symmetrisignaler afbrudt af forstyrrelsessignaler, så den med succes kunne løse labyrintopgaven.

Robotten kunne ikke se omgivelserne eller indhente anden sensorisk information, så den var udelukkende afhængig af trial and error elektriske impulser.

Forskerne demonstrerede, at intelligente opgaveløsningsevner kan produceres af "fysiske reservoircomputere" - en fysisk krop, der udfører beregninger baseret på hjernesignaler.

"Vores eksperimenter inspirerede mig til at antage, at intelligens i et levende system opstår fra en mekanisme, der udvinder et sammenhængende output fra en uordnet eller kaotisk tilstand," sagde studieforfatter Hirokazu Takahashi, lektor i mekanisk informatik ved University of Tokyo.

Fremskridt i beregningen af ​​fysiske reservoirer kan bidrage til skabelsen af ​​kunstig intelligens-maskiner, der tænker som os.

Holdet mener, at brug af fysisk reservoirberegning i denne sammenhæng vil bidrage til en bedre forståelse af hjernens mekanismer og kan føre til udviklingen af ​​en neural computer.

En neural computer kan simulere de neurobiologiske strukturer, der findes i det menneskelige nervesystem.

Hvad er energiterapi og hvordan behandles det?